Bolette Falbe-Hansen

Bolette Falbe-Hansen

Bosætningskonsulent i Hjørring Kommune

Få husdrømmen opfyldt: 3 boliger til under 2,2 mio. i Hjørring og omegn

Drømmer du nogle gange om en retur til hjemstavnen? Tag med os på en smuttur forbi boligmarkedet i Hjørring og bliv klogere på, hvor langt du kommer for pengene. Du kommer nemlig meget langt.

Vil du gerne skifte larm fra overboen ud med fuglekvidder, skifte en dyr husleje ud med en god investering og skifte den kedelige, fælles baggård ud med din egen blomstrende have?

Ja, ikke? Det forstår vi godt.

Derfor er det måske på tide at tage temperaturen på boligmarkedet i og omkring Hjørring. Her får du både flere kvadratmeter, mere luft i budgettet og masser af plads til at folde hverdagslivet ud.

Du kommer nemlig rigtig langt for pengene, hvis du kigger mod nord. Kvadratmeterprisen på en villa i Hjørring Kommune er ca. 8.000 kr. pr. kvm til sammenligning med ca. 23.000 kr. i Aarhus Kommune og ca. 15.000 kr. i Aalborg Kommune.

Med andre ord kan du gå direkte fra lille lejlighed til stor villa for de samme penge.

Så kan du jo bruge flere penge på alt det, der skaber den gode hverdag for familien. Måske et skønt sommerhus ved vandet, flere rejser sydpå med børnene – eller hvad med at gå ned i timer på arbejdet? 

Men det skal jo ikke bare være fordi, det er billigt. Her er sørme også skønt at bo, hvis vi selv skal sige det. Derfor har vi fundet tre boliger, som har det tilfælles, at de viser, hvor meget du kan få fingrene i for under 2,2 mio. kr.

Vi tør (næsten) love, at du kun får endnu mere lyst til at vende snuden hjem.

Bolig 1: Moderne, minimalistisk familievilla fyldt med luksuriøse detaljer i Højene

Moderne ejendom til salg i Højene

Pris: 2.195.000
Boligareal: 156
Grundareal: 640

I denne detaljerige villa får du alt, hvad en børnefamilie tør drømme om. Og lige lidt til. Du bor centralt i et trygt villakvarter nær Hjørring by tæt på skole, institutioner, indkøb, gode kammerater og et fantastisk foreningsliv. 

Du får et væld af gennemtænkte detaljer såsom walk in, vinskab og en velholdt have. Men du får også det praktiske med garage, kælder, bryggers og køkken alrum.

Det er vist ren luksus, hva?

Bolig 2: Sjæl, charme og idyl få minutters kørsel fra Hjørring

Drømmehus i idylliske omgivelser

Pris: 1.995.000
Boligareal: 313
Grundareal: 2.260

Drømmer du om dit eget landsted med stråtag, sprossevinduer og stengulv? Så skal du tage et kig på denne bolig. Her får du naturens skønne ro, et hav af kvadratmeter og det man, i hvert fald i ejendomsmægler-sprog, kalder ‘ren Morten Korch-idyl’. Sikkert er, at du skal lede længe efter mere charme og idyl.

Nu tror du måske, at boligen ligger langt fra alt. Det gør den bare ikke. Selvom boligen er omkranset af skov, er du kun få minutters kørsel fra indkøb, skole, institutioner og foreningsliv i både Højene og Hjørring.

Bolig 3: Nybygget familiehus med optimal planløsning i Vrå

Flot parcelhus i Hjørring Kommune

Pris: 1.895.000
Boligareal: 136
Grundareal: 1.241

Hvis du gerne vil bo tættere på Aalborg, er Vrå et godt bud. 

Byen byder på alt, du skal bruge i hverdagen og er beliggende kun 15 minutters kørsel fra Hjørring og 25 minutter fra Aalborg. Tæt på arbejde, tæt på Hjørring, tæt på den gode, praktiske hverdag.

Her har vi fundet en bolig til dig, som endnu ikke er opført. Det betyder også, at den er spritny – så du slipper for at bakse med vedligeholdelse og renovering de næste mange år. Stadig til en attraktiv pris. 

Boligen er placeret i et grønt område i et lukket vænge med fred og ro. I området har du både den nye Vrå Skole og det nye Vrå Idrætscenter. Det er et sandt mekka for en børnefamilie. 

Som du kan se, er mulighederne mange i Hjørring og omegn. Du kan få en dejlig familiebolig til det samme som en toværelses lejlighed i Aarhus. Så er det op til dig at afgøre, hvad du har mest behov for. 

Du kan surfe videre efter flere boliger her.

Her er mere, du kan læse om

Langt fra meget, men tæt på det meste

Nanna og Frederik er rykket fra København til mini-Skagen – Frederiks fortolkning af strandbyen, Tannisby. Et sted, hvor forventningen om livet i