Husker du Hjørring? Tornby? Lønstrup? Tårs? Løkken? Sindal? Vrå? Højene? Hirtshals?
Flyt hjem til det gode liv
Vi tillader os at sige hjem, fordi vi ved, det er her, du hører til. Det er her, du er vokset op og har nære familierelationer. Det er her, du har gode minder fra – og så er det her, hverdagen fungerer for alle familiens medlemmer. Børn som voksne. Teenagere som ældre.
En velsmurt hverdag
Det gode liv – hvad er det egentlig? I Hjørring er det en velfungerende hverdag med plads til gode oplevelser. Hverken mere eller mindre. Det er hverdagen, vi bruger mest tid på, og derfor skal den fungere. Det betyder dog ikke, at livet heroppe er trivielt eller kedeligt – tværtimod. Her er både glimrende kulturtilbud, skøn natur, et sundt erhvervsliv og dejlige byer. Kort sagt er her alt det, der skaber rammerne for det gode liv. Men det ved du nok allerede.
“Det er ikke så vigtigt, hvor mange forskellige caféer her er. Det betyder mere for os, at vi har plads omkring os, og at vi har naturen og familien tæt på.”
Malte Bering & familien
Tilbageflytter til Hjørring
Karriere i Hjørring Kommune
Flyt tilbage til Hjørring og gør karriere. Vi har både store, globale virksomheder og små, kreative håndværkere – og selvfølgelig alt derimellem. Det er alt sammen med til at skabe stabilitet i kommunen og sikre jobmuligheder for enhver smag.


Drømmehus til 1/3 af prisen
Du kan få dobbelt så meget bolig for pengene hjemme i Hjørring Kommune sammenlignet med Aalborg Kommune og hele tre gange så meget bolig sammenlignet med Aarhus Kommune. Med andre ord – du har både råd til drømmehuset og til at leve det gode liv. Hvad enten drømmen er at bygge selv eller købe et etableret hus, er mulighederne mange i Hjørring.
BLOG: HUSKER DU HJØRRING

9 naturskønne steder du skal besøge
Hjørring-området gemmer på et hav af naturperler. Det gælder alt fra fredskov til klitplantager langs den vilde vestkyst. Kort sagt er her mange steder, du
Hold dig opdateret: Læs vores seneste blogindlæg
Vi har lavet en blog om Hjørring. Og ja, det kan man faktisk godt. Her skriver vi om jobs og boligdrømme, om løst og fast og om events og kulturtilbud. Vi skriver, fordi vi har meget at fortælle, og fordi vi gerne vil fortælle det til dig.
Tag et kig og bliv inspireret.

Seks spørgsmål om Hjørring Kommune du måske har behov for svar på?
Er der pasningsgaranti i Hjørring Kommune?
Ja! Dine børn er sikret pasning i en daginstitution eller dagpleje i Hjørring Kommune. Du skal bare selv sørge for at booke pladsen til dit barn.
Hvad skal jeg lave i min fritid?
- Dyrk sport i én af vores 16 idrætshaller
- Tag på café med vennerne
- Kør på mountainbike
- Tag i Vendsyssel Teater
- Surf i Løkken
- Fang fisk i Uggerby Å
Hvad koster et hus?
Kan jeg få et job og gøre karriere?
Ja og ja. Det mener vi bestemt, du kan. Her er både store, globale virksomheder og små kreative håndværkervirksomheder – og alt derimellem. Ellers kan du jo starte dit eget – her er nemlig glimrende rammer for folk med iværksætterblod i årene.
Hvor mange skoler har I?
Hjørring Kommune består af seks skoledistrikter med 14 undervisningssteder. Derudover har vi Hjørring Ny 10. klasse. Vi har også otte privat- eller friskoler.
Hvor mange mennesker bor i Hjørring Kommune?
Vi er cirka 65.000 børn, unge, voksne og ældre i hele kommunen. I Hjørring by bor lige knap 26.000 af dem.

Kontakt bosætningskonsulent
Send en besked til vores bosætningskonsulent, Michael Andersen, hvis du har spørgsmål.