Tilflytter til Hjørring? Hirtshals? Sindal? Vrå? Løkken? Tornby? Lønstrup?
Mød tilflytterne
Her på siden kan du møde tilflyttere, der har fundet hjem i Hjørring-området. Mød blandt andet Mads, Nanna, Frederik og en række andre tilflyttere.
Nanna og Frederik er flyttet fra lejlighed til hus ved vandet
Nanna og Frederik er rykket fra København til mini-Skagen – Frederiks fortolkning af strandbyen, Tannisby. Et sted, hvor forventningen om livet i udkanten ingenlunde harmonerer med realiteten – altså på den gode måde.
Parret mener nemlig, at folks fortolkning af “udkantsdanmark” er skæv, og de prøver derfor at vise, at man også kan finde et dejligt liv uden for de store byer.
Mød Nanna og Frederik, der elsker at gå i haven, tage på stranden, mødes med deres venner eller gå lange ture i den flotte natur – lige udenfor deres dør.
Se videoen herunder eller læs hele deres historie på vores blog.
Se videoen, hvor Nanna og Frederik fortæller om deres nye tilværelse i strandbyen
Drømmen om ro, natur og økonomisk frirum fik Mads til Vrå
Efter fire gode år i København skulle der ske noget nyt. Derfor flyttede Mads til Hjørring for at komme tættere på naturen, familien og for at udleve drømmen om en økologisk grønsagsproduktion.
I dag bor Mads lidt uden for Vrå sammen med sin kæreste og to hunde. Det økologiske landbrug kører for fuld skrue, hvor han oven i købet kan melde udsolgt af sæsonens grøntsagskasser.
I videoerne her kan du høre Mads fortælle om tilværelsen i Vrå og livet som iværksætter i Hjørring Kommune.
Se videoerne, hvor Mads fortæller, hvordan det har været for ham at vende retur til Hjørring og om at udleve iværksætterdrømmen
2019
2022
Nye behov fik Malte og familien til Hjørring
Malte Bering og Merika Nørbo skiftede deres 2-værelses lejlighed i Aalborg ud med fast ejendom i Hjørring. Årsagen var simpel. Deres behov havde ændret sig, da de fik datteren Mathilda. Ønsket om mere plads og fast ejendom begyndte at vægte højere end udbuddet af caféer og barer i Aalborg.
Studieboligen i Aalborg skulle skiftes ud, og derfor begyndte parret at kigge efter bolig i Hjørring, hvor Malte er vokset op. Det var både tanken om at flytte tilbage til det velkendte, de billige boligpriser og det praktiske ved at komme tæt på bedsteforældrene, der fik parret til at kigge mod nord.
Se videoen, hvor Malte og Merika fortæller, hvordan drømmebolig og en velfungerende hverdag er blevet en realitet i Hjørring.
Se videoen, hvor Malte og Merika fortæller, hvordan drømmebolig og en velfungerende hverdag er blevet en realitet i Hjørring
Læs flere tilflytter-historier
Fra København til Vrå med drømmen om ro, natur og økonomisk frirum
Mads Rubæk boede i starten af sine 20’ere i København uden en forkromet plan for fremtiden. Med årene indså han, at det liv han drømte
Philip er flyttet hjem til det velkendte i Hjørring
Det var blandt andet et godt jobtilbud og følelsen af at høre til i Hjørring-området, der fik 31-årige Philip til at skifte storby ud med
Hjørring set med en tilflytters øjne
Anne Dorthe Holm er museumsdirektør i Hjørring. Og så er hun tilflytter til byen. For knap to år siden rykkede hun teltpælene op og flyttede