bedstefar passer barn

Flyt tilbage: 6 grunde til at flytte tættere på bedsteforældrene

Børnepasning, madpakkesmøring eller afhentning af børnene efter gymnastik onsdag aften. Vi forbinder ofte bedsteforældrenes rolle med praktiske gøremål, men faktisk har bedsteforældrene en endnu vigtigere rolle. Det er nemlig sundt for dit barn at være tæt på dem – vi har fået to psykologer og en coach til at give dig seks gode grunde til at flytte tættere på bedsteforældrene.

Tanken om at flytte tættere på dine forældre har måske allerede strejfet dig. Og der er faktisk flere grunde til, at det kan være en god idé. Et tæt forhold mellem dine forældre og dit barn kan nemlig være sundt – og det er alt andet lige nemmere, hvis bedsteforældrene bor i nærheden.

I dette blogindlæg vil psykologerne Emil Rask og Line Engedal samt Lise Baltzer – der er børn & unge-coach – give dig seks grunde til, hvorfor det kan være en god idé for børn at bo tæt på deres bedsteforældre.

bedstefar passer barn

1) Dit barn skal ikke være cool i bedstemors øjne

Dit barn har godt af at være sammen med personer, som ikke er det samme sted i livet som dem selv. Og her har bedsteforældre i høj grad noget at byde ind med. De ser nemlig verden på en anden måde, end børn er vant til og kan derfor udfordre dem – på en god måde, selvfølgelig. Emil Rask, der er psykolog ved PsykologRask i Aarhus, kalder det modspillende medspil.

I sådan en relation kan og skal dit barn ikke sammenligne sig selv med sine venner, som det ellers er vant til i hverdagen – og specielt dét kan være sundt for børn.

”Det giver ingen mening at sammenligne sig med bedsteforældre. Så hele den her optagethed af at være anerkendelsesværdig i andres øjne bliver man sat fri fra. For det giver ingen mening, at du skal være cool i bedstemors øjne,” fortæller Emil Rask.

2) Det er godt for børnenes selvværd

Relationen til bedsteforældrene kan også være med til at øge børnenes selvværd. Det fortæller Line Engedal fra psykologhuset ReView, som er autoriseret psykolog og i gang med sin specialistuddannelse i psykoterapi med børn.

Flere psykologiske tilgange peger nemlig på, at børns selvværd øges, når de kan mærke, at de voksne nyder at lege og være sammen med dem. Her anerkendes børnene for at være, som de er, uden de hverken skal præstere eller kæmpe for de voksnes tid og opmærksomhed.

Der er også studier, der peger på, at børnenes evne til at forstå og styre sine følelser udvikler sig godt i samspil med voksne, der ser, forstår og imødekommer børnenes behov.

”De lærer i disse samspil deres egne følelser at kende og bliver bekræftet i, at det kan betale sig at give udtryk for dem,” fortæller Line Engedal.

Bedsteforældre har værdier fra en anden tid

3) Dine forældres røverhistorier viderebringer værdier og kultur fra en anden tid

En anden egenskab, som psykologerne fremhæver, er bedsteforældrenes evne til at fortælle historier. Og selvom du sikkert har hørt dine forældres røverhistorier tusinde gange før, kan de faktisk være sunde for din barn at lytte til.

Lise Baltzer er kandidat i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet og arbejder blandt andet med coaching af børn og unge. Én af de ting hun fremhæver, er bedsteforældrenes værdier.

De har nemlig set, oplevet og erfaret verden i en anden tid og i en anden kultur. Disse erfaringer kan være guld værd for dit barn, fortæller Lise Baltzer.

”Det er sundt for børn at vokse op med adgang til andre værdier end forældrenes, fordi det giver dem flere tangenter at spille på – og dermed mulighed for at udfolde en større del af deres indre ressourcer.”

Og det er ikke kun værdierne, som bedsteforældrene kan give videre. Emil Rask peger på, at bedsteforældrenes fortællinger om historie og generationsskifte giver børn en vigtig lektion om deres rødder.

”At have en fornemmelse af at stamme fra noget er enormt vigtigt for os mennesker set fra et sociologisk perspektiv. Det er en vigtig del af vores selvforståelse,” forklarer Emil Rask.

4) Bedsteforældrene bliver ikke forstyrret af en digital hverdag

Særligt én ting har ændret sig radikalt siden dine forældre var unge – og du sidder sikkert og læser på den lige nu. Mobiltelefonen, selvfølgelig. Internet, bærbare computere og mobiltelefoner har ændret vores hverdag markant, men ifølge Lise Baltzer kan bedsteforældrene stadig huske, hvordan det var, før mobiltelefonen kom til.

”Mange bedsteforældre husker den tid, før alting blev digitalt. Og ligesom børnebørn ofte kan hjælpe bedsteforældre med mobiltelefonen, så kan bedsteforældre ofte have mere tålmodighed og bedre kontakt til den fysiske verden, end børnenes egne forældre har. Brætspil, vandre i naturen, bade i havet, plukke blomster i haven, male og tegne. Alt det har bedsteforældre som regel godt greb om, og det grounder os. Det giver en anden og dybere form for ro i nervesystemet,” forklarer Lise Baltzer.

bedsteforældre passer barn

5) Dit barn har godt af voksne venner

Venner er vigtige for dit barn – og ikke kun dem på barnets alder. Det kan have stor indflydelse på børns opvækst at have en fortrolig ven at dele stort og småt med. Og det er ikke altid, at mor og far er de fedeste at dele oplevelser om den første kæreste, mobning eller andre svære emner med.

Her kan bedsteforældrene komme ind i billedet og bidrage med en mere fri relation, hvor lektier eller huslige pligter ikke er en del af forholdet, forklarer Emil Rask.

”Følelsesmæssigt kan bedsteforældre nogle gange formå at være dem, der regulerer børn. De har tit en kravfri relation til børn. Det er ikke dem, der sørger for, at de skal møde op i skolen eller tømme opvaskemaskinen, og derfor er det også et mere frit sted at være. Derfor kan der opstå en større åbenhed omkring nogle af de ting, der fylder. De relationer kan man også have til andre mennesker, men hos bedsteforældre opstår de ofte mere naturligt.”

6) Hjælp til praktiske gøremål giver plus på overskudskontoen

Hjælp til børnepasning om mandagen og afhentning til gymnastik onsdag aften er selvfølgelig også rart. Og netop denne hjælp kan gøre, at du har mere overskud til at prioritere de ting, der er allervigtigst – din familie.

”Får forældrene et øget overskud, når bedsteforældrene tager over og skaber mere tid, kan det jo ligeledes gavne og højne forældrenes udviklende samspil med – og relationerne til – deres børn. Det må jo – med et måske lidt slidt pop-begreb – kaldes win-win,” forklarer Line Engedal.

Og måske et lidt slidt pop-begreb er den helt rigtige måde at slutte af på – for det tyder på, at det kan ende som en vaskeægte win-win-situation, hvis du og dit barn kan få fornøjelsen af at være tætte med dine forældre – og det er nu engang lettere at være tætte, når man bor tæt på hinanden.

Det var det.

Har du spørgsmål til noget omkring bosætning, børnepasning eller noget helt tredje, kan du tage fat i os ved at klikke herunder:

Nanna og Frederik

Farvel til København – Nanna og Frederik slår rødder i Tannisby

Nanna og Frederik er rykket fra København til mini-Skagen – Frederiks fortolkning af strandbyen, Tannisby. Et sted, hvor forventningen om livet i udkanten ingenlunde harmonerer med realiteten – altså på den gode måde. Her er parrets historie om overvejelserne bag det 470 km. lange skifte i tilværelsen.

En jobmulighed som dyrlæge i Nordjylland satte for 1,5 år siden tankerne i gang hos Nanna Nørholm og hendes kæreste, Frederik Skovgaard, der på daværende tidspunkt begge boede i København.

Tanker om, hvordan dagligdagen skulle tage sig ud i fremtiden begyndte at rumstere. Der skulle prioriteres – prioriteres mellem en central 2-værelses lejlighed kontra villa, høns og have. Flere hundrede caféer inden for cykelafstand kontra få. Og byliv kontra naturliv. Og så var der også forestillingen om at flytte ud ad byen – væk fra epicenteret.

Nanna og Frederik valgte at pakke dagligdagen i København sammen for så at pakke den ud igen under nordligere himmelstrøg i nogle mere vidtstrakte og naturlige omgivelser.

Langt fra meget, men tæt på det meste. Og i rammer, som viste sig at have alt det, parret havde brug for.

Fra København til Tversted

”Vi flyttede fra København til Tversted til dels af praktiske årsager. Jeg havde fået mulighed for at starte en hestepraksis op fra bunden, men det var jo også på grund af et ønske hos os begge om at komme tættere på vores familier, om at få noget mere natur, en have og et større hjem end en 2-værelses lejlighed,” siger Nanna og fortsætter:

”Jeg tror, vi sad i lejligheden i København og begyndte at drømme om noget mere. Vi har begge to for store armbevægelser, og vi savnede at kunne boltre os på noget mere plads.”

For Frederik var det også tanken om at få høns og at kunne åbne verandadøren ud til haven, der betød noget – ”det var der noget fristende ved,” siger han.

Hus i naturen

Nanna Nørholm er 29 år gammel, dyrlæge og kommer oprindeligt fra Hjørring by. Inden hun flyttede tilbage til området, hvor det hele begyndte, boede hun otte år i København.

Frederik Skovgaard boede også i København. Han er 27 år gammel og læser til daglig til folkeskolelærer i Hjørring. Oprindeligt kommer han dog fra Odder lidt syd for Aarhus, men er i dag glad for at være flyttet mod nord, selvom han flere gange nævner, at tiden i København også var skøn. 

”Vi bor i Tversted – i Tannisby for at være helt præcis. Det er et lille mini-Skagen med stranden i baghaven og klitplantager,” siger Frederik.

Frederik bruger selv ordet ”underskønt”, når han beskriver området. Og det passer. Stranden ligger en kort slentretur fra deres hus, som de lejer til cirka samme pris som en 2-værelses lejlighed i København. Det samme gør et stort åbent klitområde, Tversted Klitplantage og Tverstedsøerne.

Naturen er tilgængelig, som den ikke er mange andre steder. Derfor bruger parret også meget af deres fritid i naturen – altså når de ikke ses med deres venner.

”I vores fritid tror jeg, vi laver det, som de fleste unge mennesker på henholdsvis 27 og 29 år gør. Vi mødes med vores venner, og vi kan godt lide at drikke øl. Så kan vi også godt lide at gå i haven og nyder virkelig, at vi har fået det her naturområde rundt om os. Vi elsker at gå lange ture eller bade i Vesterhavet,” siger Nanna.

Kontrasten er mindre, end man skulle tro

Der er selvfølgelig forskel mellem at bo i København og Tversted. Men ifølge Frederik, er det mest de længere afstande, der påvirker ham.

”Der er noget med afstande. Altså det der med at cykle ned og møde sine venner på en café eller en restaurant, som man gør i København, er jo fedt, siger Frederik. Nanna følger op og afslutter sætningen:

”Så vi bruger bilerne lidt mere her,” siger hun.

Udbuddet af caféer, butikker, restauranter og andre kulturinstanser, er selvfølgelig mindre i Tversted end i København, men det er ikke noget, der skræmmer parret.

”Hvis man kan leve med ikke at have et sortiment på 50 forskellige restauranter og caféer, så er forskellen ikke så stor,” siger Frederik.

På kanten af Danmark

Hjørring Kommune er officielt en landkommune. Alligevel bliver mange kommuner højt mod nord, langt mod vest eller syd ofte betragtet som ”Udkantsdanmark”. Et begreb som i folkemunde dækker over de kommuner, som ligger langt væk fra de større danske byer.

”Der er lidt nogle fordomme om, at det er et ”hulesamfund”, når man kommer en halv time væk fra de større byer, og det er bestemt ikke sådan, her ser ud,” siger Frederik.

Derfor er det blevet vigtigt for Nanna og Frederik at vise andre, at der faktisk også er rig mulighed for at leve et civiliseret og godt liv – lidt uden for byerne.

”Vi synes, det er vigtigt, at vi viser, at der er underskønt andre steder end blot de fire store byer i Danmark. At vi viser, at man også kan finde et civilt og dejligt liv, at der er rigeligt at give sig til, og at der er masser af gode frugter på træerne, man kan plukke af, siger Frederik.

”Man kan komme og sige, at man vil på jordomrejse, og så synes folk, det er fint, men hvis man siger, vi har tænkt os at flytte til Nordjylland, så reagerer folk sådan: What. Tør du godt det? Og det er næsten skræmmende,” siger Nanna.

FOMO – fear of missing out

Og lidt skræmmende var det faktisk også at flytte nord på – i højere grad for Frederik, mener Nanna.

”Du (læs. Frederik) havde det da i hvert fald sådan. At når man ikke er heroppe fra, hvad er det så for noget, man skal op til,” siger Nanna.

Frederik mener, at det hænger sammen med frygten for at gå glip af noget – fear of missing out. Eller FOMO, som mange kalder det.

”Den der frygt for at gå glip af noget, hvis man flytter væk fra der, hvor tingene typisk sker. Den frygt skal man hen over. Man får egentlig hurtigt oplevelsen, når man flytter væk fra de større byer, at man ikke går glip af så meget. Det er mere forestillingen, der er frygtelig, men det er ikke realiteten,” siger Frederik.

Følg med på Instagram

Vil du følge med i Frederiks og Nanna tilværelse i Nordjylland, kan du gøre som over 21.000 andre og følge dem på deres Instagram-profil Udkansk.